Flere af jer har spurgt efter, hvordan det går med min skolegang hernede, da det jo ikke er det emne jeg berører mest på bloggen - sjovt nok:-) Så vil da lige fortælle lidt om uni-livet i Sydney.
Niveauet her er ikke særlig højt, faktisk er det som at starte på Ha.Kom igen. Alle de fag jeg har starter helt forfra, selvom jeg læser på Master niveau. For eksempel startede mit ene fag "Intercultural Communication" med at vi skulle definere ´kommunikation´... hmmm, det burde man vel vide på en overbygning??!! Mine fag er lidt en sludder for en sladder, egentlig ret interessant, men der går ofte kaffeklub i den.
Vi skal slet ikke læse så meget hernede. Faktisk har jeg næsten læst til alle forelæsninger hernede, hvilket jeg tror jeg formåede ca. 3 gange på CBS! Og vores eksamener er essays på 3000 ord (ca. 9 sider), der så skal præsenteres i et PowerPoint-show! Så som I nok kan fornemme, så er det ikke skolen der tager det meste af min tid. Vi er alle hernede lidt skuffet over niveauet, men vælger alle at se positivt på det, da det stadig er god engelsktræning og vi har også mere tid til at opleve og have det sjovt i stedet!
I denne weekend slapper vi af (der er tømmermændsstemning i lejligheden efter en tur i Kings Cross i går). Der er APEC-møde i Sydney (hvor Bush og alle de andre vigtige herrer deltager), så byen er næsten tom for mennesker... jeps, de har givet alle fri i centrum fredag for at få folk ud af byen, så de fine folk kan have deres møde i fred. Det er så vildt, at man næsten fjerner en halv mill. mennesker, fordi Bush kommer til Australien - så kan man da sige at man er VIP:-)
Så vi skal ikke lave det store, se lidt film og bare hygge og nok få skrevet på vores forskellige essays, så vi kan tage på springbreak med god samvittighed. Og sjovt jeg lige nævner Springbreak - det er nu om 8 dage, at jeg skal rejse op ad østkysten - godt jeg ikke glæder mig:-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar