mandag, oktober 01, 2007

Airlie Beach / Whitsundays

Inden jeg lige opsummerer fra hele min springbreak-tur, så vil jeg lige fortælle om de sidste par dage vi havde i Airlie Beach, der ligger nordpå og har nogle af de varmeste temperaturer i Australien. Udenfor Airlie Beach ligger Whitsunday, der er et øhav, der består af 165 små øer med fantastiske badestrande og krystal klart havvand.

Vi havde mellem 27-29 grader og det var lige før selv jeg havde det for varmt - men også kun næsten:-) Her kan I lige se et par billeder fra Airlie Beach.



Dagen efter vi kom tog vi på en 3-dags sejltur med sejlbåden "Broomstick" (eller sexy Broomstick som skipperen kaldte båden), der tidligere har deltaget i kapsejlads. Vi var 26 ombord, hvor vi var så uheldige at komme afsted med 22 amerikanere i alderen 19-22 år.... hulk!!! Heldigvis var der også to tyske piger med på båden, som Vibeke og jeg hurtigt fandt sammen med. Igen fik jeg bekræftet mine fordomme om amerikanere... de opførste sig som om de var 16 år og aldrig har været ude at rejse uden familien før og nu skulle den bare have gas!! Samtlige af deres sætninger startede med "Ahm, its like..." (fx. Ahm, it like sooo cold") eller "Well, actually....". Puha, hvor var vi trætte af dem til sidst. Men de fik ikke ødelagt turen, der var helt fantastisk smuk. Begge nætter havde vi fuldmåne og morgenerne var suveræne. Vi stod tidligt op, allerede omkring kl. 7, og sad på båden i helt stilhed og kiggede ud over vandet og de flotte øer omkring - det var store øjeblikke. Ellers snorklede vi, solede på dækket og var inde og ligge på et par strande - det var lige i øjet!!

Da vi boede 26 mand på en båd var sovepladsen ret klemt. Vi fik heldigvis en plads helt ude i enden af skibet på to "madresser", mens resten sov i de hårdeste hængekøjer. Det lignede ret meget at vi sov i en submarine:-) I kan se billeder fra turen nedenfor.


Efter sejlturen havde vi tog 2 dage igen i Airlie Beach, hvor vi bare lå ved pool og fik drukket lidt alkohol. God afslutning på en fed tur!

Ingen kommentarer: