Så er jeg tilbage i Sydney efter en fantastisk tur op ad østkysten. Det var en rigtig stor oplevelse, hvor jeg virkelig har set mange flotte udsigter og set hvor lækkert et sted Australien er. Det eneste jeg dog ikke vil savne fra turen er livet på hostels og mit liv pakket i en rygsæk, puha, det blev vi sgu lidt trætte af til sidst - men det er jo ingenting, når jeg tænker tilbage på dagene der gik. Som lovet skal I her få nogle visuelle indtryk fra turen. Vi har i alt taget 550 billeder, hvilket nok ikke lige kan være på bloggen, så her får i de bedste billeder fra nogle af de steder vi var.
Jeg har jo vist billeder fra Byron før, så der vil jeg bare lige vise jer vores hostel og den pukkelhval, der hoppede tæt ved os, da jeg var på hvalcruise!!
Herefter tog vi til Brisbane, som vi jo ikke var super begejstret for, men der var da rigtig flot nede ved floden, som I kan se her:
Så kom vi til Fraser Island, hvor vi kørte rundt i en lækker 4WD bus og blandt andet så Lake McKenzie, den flotteste solnedgang og gik en lang tur igennem "the wilderness". Her er et par billeder derfra (læg mærke til det klamme firben, som holdt mig vågen halvdelen af natten, da vi overnattede):
Airlie Beach har I jo set lidt billeder af, så det dropper jeg her. Så nu hvor jeg er tilbage i Sydney står den igen på studie fra i morgen af. De næste par uger skal vi bare nyde det gode vejr her, vi var oppe og have 32 grader i dag. Derudover har 7 af dem vi kender hernede fødselsdag i denne måned, så den kommer nok til at stå ret meget på fest og ballade fremover:-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Julie. Øv,vi kan ikke se de sidste billeder, men dine beskrivelser er meget udførlige, så vi kan sagtens følge med. Møs mor.
Send en kommentar