onsdag, august 29, 2007

Så kom foråret endelig!

Nu er det endelig ved at blive en smule varmt i Sydney (23-27 grader), og vi nyder det i fulde drag!

De sidste par dage har jeg ligget på tagterrassen og solet, og spillet lidt tennis om eftermiddagen. Som I kan se på billederne er kulisserne ikke af vejen (det er Pernille, der ligger og nyder varmen)!



Udsigt fra tagterrassen (første billede viser udsigten mod Darling Harbour og den andet er mod Operahuset).



Det er næsten blevet tradition, at vi efter en solskinsdag går ned på Darling Harbour og køber en friskpresset juice. Darling Harbour gør sig godt i solskin, som i kan se på billedet.


Vores anstrengelser for at få lidt farve på kroppen, og tabe et par kilo, er en del af planen inden surfturen på fredag (tror stadig på det), hvor vi skal til Byron Bay. Med "vi" mener jeg Vibeke, Charlotte og otte andre danskere.

Glæder mig helt vildt til at surfe igen - og så skal vi bo på hostel ned til stranden, og med 5 min til byen, så det kan kun blive godt! Det eneste ærgelige er, at vi skal med et fly fredag morgen kl. 6.30 - så jeg skal op kl. 4.30!! Men det opvejer, at en af de surfere vi lærte at kende på sidste surftur, har lovet at vi kan låne gratis våddragter og boards, så det er jo cool.

søndag, august 26, 2007

Sydney Roosters vs. Penrith Panthers

I går var jeg inde og se min første rugby-kamp. Det var noget af en oplevelse.

For det første skulle jeg lige lære reglerne at kende, hvilket ikke var så let, da Adam (australieren, der havde inviteret os med) fortalte ud fra reglerne fra amerikansk fodbold.... pas!! Men efter kampen havde jeg nogenlunde styr på reglerne, selvom jeg stadig synes det er en mærkelig sport. For det andet så er det en vildt voldsom sport, som grundlæggende bare handler om, at en mand har bolden og løber ind i en klump af modstandere, hvor han så bliver kastet omkuld og smadret ned i græsset. Det er ret vildt at se på, for de går virkelig til den. Men der er ingen der piver, så det kunne fodboldspillere sgu lære lidt af - rugbyspillere er rigtige mænd:-) For det tredje så har Sydney Roosters (læg mærke til det meget faretruende navn) den sejeste maskot. Fik ikke lige navnet på den, men det er tæt på, at den slår Leo fra FCK! Sarah, jeg tænkte meget på dig, da den kom på banen:-)

Vi fik aldrig helt fat i, hvorfor holdet havde valgt at kalde sig Sydney Roosters, for vi kunne da komme med adskillige bedre navne som fx Sydney Tigers eller Sydney Bears, men nej nej... en hane!! De havde også en roostersang, men den nåede ikke fck-sangen til sokkeholderne!!

Alt i alt var det en fed oplevelse, selvom hanerne tabte og derved missede en finaleplads i ligaen. Efter kampen tog vi på pub i Paddington, hvor vi "bare lige" skulle have en lille drink. Men hov, det endte selvfølgelig med en bytur til kl. 4 i morges... typisk! Så nu har vi tømmermænd og ligger og prøver at læse til forelæsningen i morgen. Senere i aften skal vi se "Legendernes tid", som charlotte endnu (af en eller anden mærkelig årsag) endnu ikke har set, så mon ikke vi alle ender med køkkenrulle og tårerne trillende ned af kinderne igen... jeg ved, at jeg gør:-)

Her kan I se billeder fra aftenen - læg mærke til de små 80'er shorts og de meget stramme t-shirts på spillerne:-)








fredag, august 24, 2007

Justin-koncert i Sydney...ja tak:-)

Ja, eat your heart out derhjemme..... Julle skal til Justin Timberlake koncert i Sydney!!!!

Den 1. november skal vi fire tøser i lejligheden til Justin-koncert ude ved det Olympiske Stadion. Efter nervepres foran computeren fik vi endelig 4 billetter, og der var krigsdans i lejligheden!!

Må sige, at jeg glæder mig pænt meget, da jeg missede billetter i DK, og jo faktisk fik tilbudt gratis billet af Christel, men måtte melde fra grundet mine næsten berømte tømmermænd... snøft!! Men nu skal jeg ikke græde mere - Justin er min!! (er sikker på det ikke blir et problem at slå hende Jessica Biel af pinden)!!

mandag, august 20, 2007

Årets overskrift

Jeg tror jeg har læst årets overskrift på en nyhed:

"Bollet ihjel af fødselsdagskamel"

Overskriften kommer fra Ekstra Bladet, og jeg synes ikke I skal snydes for historien, som vi med stor morskab har læst hernede.

Linket er: http://ekstrabladet.dk/vrangen/article328990.ece

Det er en syg verden vi lever i:-)

søndag, august 19, 2007

Housewarming på Clarence Street

Efter at have boet i vores dejlige lejlighed i en måned, syntes vi det var på tide at holde en housewarming. Så i går løb den store fest af stablen, og vi endte med at være ca. 30 mennesker til stede.

Der var overvægt af danskere til festen, men vi havde også inviteret folk fra Norge, USA, Tyskland og selvfølgelig et par australiere, så det var lidt af en multikulturel aften.

Festen gik super godt og folk blev godt berusede, inden festen fortsatte på en irsk pub overfor, hvor vi bor. Den lukkede dog efter en halv times tid, hvilket blev gjort med manér i form af en helt fyldt pub, der synger "You never walk alone" (det lød sgu ret godt)!

Derefter tog vi ned på Darling Harbour til et diskotek, der hedder Cargo, hvor vi festede til kl. 4, hvorefter mormor her måtte kaste håndklædet i ringen og tage hjem.

I dag har været en rigtig dagen derpå-dag, hvor vi ikke har fået lavet det store, ud over at rydde op. Og da Sydney i øjeblikket kun kan prale af regnvejr og 15 grader, ja, så tror jeg også bare vi blir indenfor resten af dagen.

I kan nedenfor se lidt billeder fra festen:




Billede 2 er af Shelby (en amerikaner, jeg har to fag med) og jeg. Billede 4 er af Jakob, Pernille, Anna og Martin.

"The notebook"

I fredags var Vibeke, Charlotte, Kristine (Dalgas) og jeg en tur til frisøren, hvor jeg fik farvet mit hår endnu mere rødt. Havde ellers været lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle beholde det temperamentsfulde hår, men frisøren fik mig hurtigt overtalt til at beholde det. Det har da også vist sig at være et hit hernede. Tror ca. 10 forskellige fremmede australiere har stoppet mig på gaden og sagt, at de syntes mit hår er helt fantastisk - det er man sgu ikke vant til hjemmefra!! Derudover har jeg også fået øgenavnet "Fire" hernede på grund af hårfarven, et resultat af, at en surfinstruktør kaldte mig det på introturen....super!! -men det er da bedre en Hank, det øgenavn jeg fik på introturen på Ha.kom!

I kan lige se resultatet af farvningen her - er det for meget?? :-)


Om aftenen var der dømt pigehygge, hvor vi skulle se "The notebook", Pernille sluttede sig til selskabet der. Havde set filmen før med Tanja, men det var ved at være et par år siden, så kunne ikke huske den så godt, bortset fra jeg, at jeg havde tudet til den:-)

Vi fik slukket for lyset og filmen gik igang. Vi var igennem filmen aktive kommentatorer om, hvad der foregik og hvor realistisk det var. Men sidst i filmen blev der helt stille i lejligheden, den sørgelige del af filmen var kommet. Der blev ikke udvekslet et ord mellem os før filmen var slut - og det skyldes så, at alle fem tøser sad og stortudede:-) Vi kunne ikke lade være at storgrine, da vi alle sad med køkkenrulle og tørrede tårerne væk. Har billeder som bevis for, hvor traumatisk filmen var, eksemplificeret ved Charlotte:-)



Kan kun anbefale den film til alle tøserne derhjemme, hvis I ikke allerede har set den..... og husk kleenex!!!

mandag, august 13, 2007

The awesome foursome

Kom til at tænke på, at jeg vist aldrig rigtig har præsenteret mine tre roommates i Sydney.


Ja, der er så mig yderst til venstre, og efterfølgende Vibeke, Charlotte og Pernille.

De læser alle på CBS, og er alle københavnere, så kan være min næsten ikke-eksisterende fynske accent helt er forsvundet, når jeg kommer hjem. Der bliver grint lidt af mig hernede en gang imellem, når der lige bliver sendt en fynsk sætning afsted. Synes jo personligt ikke, at man kan høre hvor jeg er fra, men har efterhånden fået at vide så mange gange, at det godt kan høres, at jeg vist ikke helt kan løbe fra det. Men man skal jo også ve'kende sig sine rø'er.....(Kilde: Anne Lund)- ved ikke helt hvordan man staver på fynsk:-)

fredag, august 10, 2007

Bondi Beach

Charlotte, Vibeke og jeg har alle fri om fredagen, så vi besluttede i dag at tage en tur til Bondi. Det ligger ca. 20 min med bus og tog fra Sydney mod øst. Det er et rigtig fedt sted, hvor stemningen er ligesom sydpå, og der ligger en masse fede butikker og små cafeer rundt omkring i byen. En ekstra bonus ved turen i dag var, at jeg fik et opkald fra min far, det var jo super dejligt at høre hjemmefra!!

I kan få en fornemmelse af Bondi ved at se på billederne. Ikke dårligt hva'?? :-)





Nu er vi lige kommet hjem for at klæde om. Vi skal til Kings Cross og høre live musik med nogle af de andre danskere... ja ja, ved godt vi skal blive bedre til at mingle med lokal befolkningen, men vi satser på, at det kommer hen ad vejen:-)

søndag, august 05, 2007

Så gik der endnu en weekend!

Som det jo er i Danmark med at weekenderne altid er så hurtigt overstået, kan jeg fortælle, at det samme også gør sig gældene på den anden side af jorden (sjovt nok). Det har lige været torsdag aften, hvor jeg holder weekend, og nu er det allerede søndag aften.

Det har været en weekend med fuld tryk på. Den startede dog stille og roligt, da vi vågnede op fredag til regn, og derfor smuttede ned i en stor HMV-butik og købte den komplette kollektion af Indiana Jones-filmene - jojo:-) Fredag aften var alle danskere fra CBS, og andre vi har mødt hernede, inviteret til housewarming hos to drenge og to piger fra CBS, der bor sammen. Ja, det er jo dejligt at være downunder, og så sidde til fest udelukkende med danskere:-) Nå, men det var en rigtig hyggelig aften, som sluttede i byen i Kings Cross, et område i Sydney hovedsagligt for backpackere, men hvor det er ret trendy at gå i byen. Det minder lidt om Vesterbro ved Istedgade.

Lørdag startede vi dagen med et slag tennis og lidt sol på taget, hvorefter vi skulle gøre os istand til endnu en fest, nu en housewarming hos en dreng, der hedder Martin, der bor med en Australier i området Paddington. Der var inviteret ca. 50 mennesker i lejligheden, så der var godt fyldt op. Det blev en meget underholdende aften, der sluttede med, at ca. 10 af de resterende danskere (mig inkl.) gik amok på danskegulvet til gamle danske klassikkere som fx Kom tilbage nu og selvfølgelig lidt Nik & Jay:-) Det var ikke helt i australiernes smag, så de valgte at trække sig tilbage til et af værelserne og lukke døren - ups - så meget for at møde forskellige kulturer og mingle lidt:-)

I dag lå vi så med tømmermænd og havde ondt af os selv. Vi fik set den sidste Indiana Jones film, og konkluderede hurtigt, at 2'eren klart er den bedste - hermed en lille tanke til Lulu og Søs:-) Frokosten blev hentet på McDonalds, men fik taget os sammen til at gå en lang tur sidst på dagen, sjovt nok forbi operahuset og ned til Darling Harbour.

Det var et lille indblik i en weekend for mig. Håber I alle derhjemme også har haft en dejlig weekend.

onsdag, august 01, 2007

Skolestart....

Ja, jeg er jo i bund og grund kommet til Sydney for at læse, selvom jeg gerne var foruden:-)

I går kom der styr på fagene, og efter mange mails mellem CBS og Macquarie University kom de endelig frem til, at vi kun skal læse 3 fag hernede i stedet for 4 for at have full workload, hvilket jo er en dejlig ting.

Universitetet ligger 17 km nord for Sydney centrum (hvor jeg jo bor), så vi skal tage en bus derud, der tager ca. 45 min. Det er ok nu, hvor jeg kun skal have 3 fag og har fået det ordnet sådan, at jeg kun skal derud mandag og torsdag. De fag jeg skal have er:

- Communication and social, economic and political development
- Intercultural communication
- Communication and power paradigms in international relations

De lyder alle som nogle ok fag, dog er min underviser på det første fag fra Kina, og hun snakker ikke særlig godt engelsk. Hun kan ikke engang udtale ordet "development" rigtigt, selvom det er i fagets titel. Hun siger nærmere "dewelopment" med et blødt V.... ej, kom nu:-)

Bliver også lige nødt til at fortælle om min dag i dag, hvor jeg jo havde fri.
Vi (Vibeke, Charlotte og jeg) stod tidlige op og spiste lidt let morgenmad, og gik så op på taget og tog et slag tennis. Charlotte skulle derefter på uni, så Vibeke og jeg tog bikini på og lagde os på taget, og fik lidt sol (det er nemlig 22 grader hernede nu). Derefter tog vi i poolen og boblebad, efterfulgt af en stor lækker morgenmad.

Vi fik så den ide, at gå en tur over Harbour Bridge over til North Sydney, hvilket viste sig at være en virkelig flot tur, med den bedste udsigt over Sydney CBD.



Der er rigtig hyggeligt på den anden side af broen, en mere provinsagtig stemning, med en dejlig atmosfære. Der skal vi helt sikkert over igen.

Men ja, det var lige et resumé af en dag i mit liv i Sydney - livet kan da ikke blive meget bedre:-)